top of page

Tæt på alt familien har brug for

BENDIXMINDE

Bendixminde er et nyt boligområde i den vestlige del af Odder Kommune. Området er naturskønt placeret på sydvendte bakker mellem ådalen, bækken, skove, søer og marker. Der er masser af muligheder for at tage en frisk løbetur efter arbejde eller tage familien med på en hyggelig vandretur langs Ådalen, hvor I kan finde sjove insekter og hilse på de græssende køer.

 

Skoler og daginstitutioner er inden for gåafstand og kan nås ad hyggelige stier. Der er mange fælles rekreative områder, så I hurtigt lærer jeres nye naboer at kende. Med letbanen er storbyens muligheder tæt på. Så hvorfor ikke flytte til Bendixminde og få naturen i baghaven og Aarhus i forhaven? Læs mere på www.flyttilodder.dk

Oplever lige udenfor døren i UDSIGTEN Odder

JENS' TOP 3 STEDER

Med en beliggenhed blot

24 minutter fra Aarhus C

Med sin geografiske placering kun 24 minutters kørsel fra Aarhus C får man som beboer det bedste fra to verdener: Stor natur lige uden for døren, et levende og hyggeligt landsbymiljø samt Aarhus inden for rækkevidde. Skanderborg og Horsens ligger desuden kun 20 minutters kørsel væk. Fra Odder er der fantastiske muligheder for at besøge både Samsø, Tunø og Alrø.


Med letbanen pendler du direkte fra Odder til Hovedbanegården, Aarhus Universitet eller Skejby Sygehus uden at skulle skifte. Letbanen sparer dig tid, samtidig med at du støtter et miljøvenligt transportsystem, der er behageligt at benytte. Letbanen kører mellem Odder og Aarhus hvert 30. minut og tager 40 minutter. Derudover kører der også busser, hvilket gør det nemt at rejse fra Odder og ud i resten af landet.

... kan du nyde det bedste af begge verdener - roligt og idyllisk nærområde kombineret med byens bekvemmeligheder.

Oplever lige udenfor døren i UDSIGTEN Odder - 24 minutter fra Aarhus C
Oplever lige udenfor døren i UDSIGTEN Odder -

Oplevelser lige udenfor døren

BENDIXMINDE

Naturen omkring Odder byder på en fantastisk oplevelse for dig, der elsker at udforske og nyde det naturlige miljø. Byen er omgivet af den smukkeste natur, der indbyder til spændende udendørsaktiviteter.

Odder er en stationsby med næsten 13.000 indbyggere. Du finder mere end 80 forskellige butikker i byen, både specialbutikker og kendte kædebutikker. Derudover finder du en lang række lækre restauranter og flere overnatningssteder. Odder er et trygt sted at bo, og byen har et stærkt fællesskab.


Udover at Odder ligger i dejlig natur med både skov, åbne marker og tæt på Danmarks bedste badestrand i Saksild, er den også kendt for at være en dejlig by for den aktive børnefamilie, da byen også byder på en masse aktive faciliteter og muligheder. I folkemunde bliver byen, med et smil på læben, kaldt Danmarks største landsby.


Naturen og stier

Odder er en by omringet af natur, marker, skov og spændende stier. Man kan blandt andet gå en tur på den gamle banesti mellem Odder og Aarhus eller tage ud i de store gamle skove tilhørende Rathlousdal Gods. Lidt uden for byen finder man også den spændende Eventyrskov, som giver flere timers sjov og fortællinger om nisser, alfer og trolde.

JENS' TOP 3 STEDER

Værd at besøge

Odder byder blandt andet på landets bedste badestrand, nemlig i Saksild. Ligeledes er kystbyerne som Hou og det lille hyggelige Norsminde værd at køre ud til. Med færgen fra Hou er du hurtigt på smukke Tunø eller Samsø, hvor du kan nyde det rolige og idylliske ø-liv.

Havet og øerne

01

Hos Fru Møller finder du både en lækker slagterbutik med blandt andet udskæringer fra egen fritgående gris, et lille ismejeri, hvor der også serveres små frokosthapser, en hyggelig gårdbutik med delikatesser, friskbagt brød og kager, samt en restaurant fyldt med atmosfære og et køkken, som består af ene hjemmelavede lækkerier.

Fru Møllers Mølleri

02

Det nærmeste supermarked ligger 5 minutter væk både i bil og på cykel. Der er desuden flere supermarkeder nær centrum samt en hyggelig gågade. Gågaden i Odder har en hyggelig atmosfære, hvor du kan nyde en kop kaffe, en biograftur eller et måltid mad.

Indkøb og gågade

03

Hos Karensminde kan du plukke årstidens frugter og bær, lige fra de tidlige sommermåneder og helt hen til omkring oktober måned. Plantagen bugner med æbler, pærer, blommer, hindbær med mere. I gårdbutikken finder du de lækreste moster og marmelade fra gårdens frugter og bær.

KarensMinde Frugtplantage

04

Med over 17 forskellige spise- og kaffemuligheder i Odder kan alle sanser blive tilfredsstillet, lige fra de danske klassikere, fisk og skaldyr, asiatisk, amerikansk og syrisk hjemmelavet mad til vinbar og tapas-snacks - du kan få lige det, ganen kalder på.

Byens restauranter og caféer

05

Den økologiske have danner ramme om Nordens største besøgs- og demonstrationshave. Her kan du og familien have en hyggelig dag i haven, med masser af inspiration, klappe dyr, lave mad over bål og besøge caféen og butikken i hele sommerperioden.

Økologiens Have

06

Sport & Fritid

Odder har mange forskellige sport- og fritidstilbud som giver rig mulighed for både sportsudøvelse og foreningsliv. Udvalget af sport og fritidsaktiviteter er meget stort og afspejler Odders evne til at favne bredt.

Med 120 sports- og fritidsforeninger, fire idrætshaller og to svømmehaller kan du føre en aktiv livsstil. Uanset om du eller dine børn er interesserede i fodbold, ridning, triatlon eller golf, er mulighederne til stede i Odder. Derudover har Odder også et fantastisk udendørsliv.

Cykling, MTB, SUP, kajak, båd, kano, kystfiskeri, golf, paddel, minigolf, krolf, ridning, fitness, svømmehal, håndbold, basketball, fodbold, gymnastik, idræt, tennis, badminton, volleyball, kampsport, dans, folkedans, skydning, amerikansk fodbold m.m.

Oplever lige udenfor døren i UDSIGTEN Odder

Udforsk skolemulighederne i Odder

Med sin beliggenhed blot 5 minutter væk på både cykel og i bil er Vestermarkskolen en central del af Odder by. Skolen har cirka 400 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse.

Vestermarkskolen (0-6 klasse)

01

Med en bekvem beliggenhed 10 minutter væk på både cykel og i bil tilbyder Skovbakkeskolen uddannelse fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Skolen har cirka 660 elever og inkluderer også tandpleje

Skovbakkeskolen (0-9 klasse)

02

På cykel og i bil tager transporten 10 minutter. Skolen har børnehaveklasse til og med 10. klasse. Skolen er tosporet fra børnehaveklassen til 6. klasse. Herefter tre til femsporet. Skolen modtager oplandselever fra Gylling, Hundslund, Hou og Saksild skoler i 7 kasse.

Parkvejens Skole (0-10 klasse)

03

I Odder by 15 minutters transport væk ligger Odder lille Friskole og Rathlouskolen. Privat- og friskoler giver mulighed for at finde en skole, der passer til netop jeres barns behov og interesser - og til jeres pædagogiske og politiske overbevisning, religion eller andre værdier.

Privat- og friskoler

04

Med en afstand på 15 minutter på cykel ligger Odder Gymnasium som flere gange er blevet kåret til et af landets bedste til at løfte eleverne. Skolen underviser omkring 500 elever og tilbyder mere end 9 forskellige studieretninger med 5-6 klasser pr. årgang.

Odder Gymnasium

05

Her opføres UDSIGTEN Odder

UDSIGTEN Odder - eksklusive udsigtsvillaer opføres i Bendixminde

Kontakt os for mere information

Ønsker du yderligere information, eller er din nysgerrighed blevet vækket? Tøv ikke med at tage kontakt til os.

danbolig Åbyhøj

Silkeborgvej 234A 8230 Åbyhøj

aabyhoej@danbolig.dk

86 15 68 11

bottom of page